PM_hero_om_dorte

Coach og grundlægger af

Planet Motherhood

HEJ! JEG HEDDER DORTE

Jeg holder af at optimere hverdagen!

Jeg kan allerbedst lide at gøre en forskel generelt og specifikt. Jeg holder af at optimere livet og hverdagen især. Det hele starter med dig og mig – hvordan kan vi være med til at ændre verden ved at starte med os selv? Vi står selv til ansvar for vores egen lykke og trivsel her i livet. Det betyder ikke, at vi ikke må få hjælp. Vi skal bare selv gøre arbejdet. Og det tog mig lidt tid at sluge; men nu ser jeg det som min ultimative frihed. Jeg er direktøren i mit liv. Jeg bestemmer! Og jeg elsker det!!!

Jeg er mor med stort M til Vitus og Saga. Hver eneste dag er jeg taknemmelig for at være deres mor og for alt det de lærer mig. Foruden dem, var jeg ikke den jeg er i dag. De skubber hele tiden til min udvikling som mor og som menneske.

“Let the sea set you free”

Havet har en særlig plads i mit hjerte, det er her jeg finder ro. Både under og over vandoverfladen. Jeg bruger vandet som en måde at komme ned i kroppen igen, når mit hoved har været for aktivt. Det er ren terapi for mig.

Planet Motherhood strand

Min historie fortsat …

For lidt over et år siden besluttede jeg, at jeg ville være dén der spredte god karma og kærlighed i hverdagen. Jeg ville være dén, der giver komplimenter, smiler til alle på min vej, hjælper hvor jeg kan; holder en dør, samler tabte ting op, giver en hånd, sender en træt mor et forstående blik, rejser en væltet cykel, samler skrald op osv. Hvorfor? Fordi det giver mening, fordi det føles godt og fordi jeg ikke kan lade være. Min forhåbning er, at mine gerninger spredes som ringe i vandet og jeg har en (naiv?) tro på at verden reelt set kan blive et bedre sted at være, hvis vi alle starter med os selv og lidt god karma.

Jeg dyrker nærværet og samværet. Det er en mangelvare i disse dage, og jeg vil ikke gå ned ad den sti. For mig er mine relationer det vigtigste jeg har og ’ejer’. Derfor prioriterer jeg benhårdt disse relationer. ‘It’s not what we have in life, but who we have in life that matters.’

Jeg lever et liv, hvor jeg tager mig god tid. Jeg vil ikke haste gennem livet, men være en del af livet; suge livet til mig med alle mine sanser. Jeg lever livet langsomt, og jeg vælger til i stedet for fra. Jeg er taknemmelig for det jeg har og derfor betegner jeg mig som en (tids)optimist.

Mit livsdesign er designet med tanke på, hvordan jeg kan leve livet fuldt ud med hjertet forrest; krydret med tid, relationer, kærlighed, sundhed og masser af nærvær. Jeg tager ansvar for min egen lykke og går MIN EGEN vej i livet.

Min mission

Jeg har skabt universet Planet Motherhood for dig, der ønsker at gøre en forskel på individuelt niveau⁠ i dit eget liv. Ved at starte med dig selv og skabe det liv du drømmer om, inviterer du andre mødre til at gøre det samme. Sammen skaber vi et nyt design for moderskabet – og vigtigst af alt, vi finder hjem til os selv. ⁠ ⁠ Det er en proces, for det ligger i ubevidsthedens natur at den vil flyde fra generation til generation indtil nogen gør noget ved den. Og jeg vil ikke lyve for dig; fødslen af en mor kan være langt mere intens end den fødsel, der bragte⁠ dit barn til verden. At finde hjem til sig selv som mor kræver bevidsthed, nærvær og selvomsorg.⁠ ⁠ Men sammen er vi stærkere.

Clearing out our emotional closet can be terrifying at first, but once we survive what we didn’t think was survivable, we’ll get a taste of our limitless power to heal and change.

– Dr. Habib Sadeghi 

Planet Motherhood logo