

At blive en fuldt bevidst forælder, er den største gave du kan give dit barn
– Eckhart Tolle
Måske oplever du også at støtte dig til de malplacerede strategier dine forældre brugte til at opdrage dig, og hvilken følelse af dyb ambivalens over for dine børn, det efterlader dig i?
At være den perfekte mor er en illusion. Der findes ingen perfekt mor og ej heller perfekte børn.
Vi forsøger alle at gøre det bedste vi kan, med de ressourcer vi har. Det gjorde dine forældre også. Udfordringen er, at vi altid vil søge det kendte og trygge, når vi er pressede. Vi ender med at gentage det vi selv har oplevet, selvom vi måske ønsker at handle anderledes.
Ønsker du at handle anderledes i relationen til dit barn, må du være nysgerrig på hvad du emotionelt og spirituelt kan lære af at være mor. Og på den måde komme videre i din egen udvikling. Med andre ord: Det hele starter med dig selv. Når du som mor tør åbne dig op for det ukendte, transformere og udvikle dig selv, vil du kunne opdrage dit barn til at blive hel og sund.
Traditionelt har forældrefunktionen være hierarkisk. Forælderen styrer oppefra og ned. Vi er så vant til at det er forældrene, der har kontrollen i familien, at det end ikke falder os ind, at det måske hverken er godt for os eller vores børn.

Perspektivet har dog ændret sig – fra at have fokus på barnet og hvordan vi kan få barnet til at opføre sig ordentligt, lytte og tage ved lære, så ser vi nu et nyt forældreparadigme, hvor fokus er på forælderen.
Hvordan kan vi som mødre tage ved lære af vores børn, og på den måde blive klogere på os selv.
Det hele starter med et bevidst moderskab – og dermed med dig og din udvikling som mor. Først når du tør kigge indad, vil relationen mellem dig og dit barn blomstre.

Mothering the Mother
Jeg giver dig den støtte du har brug for til at leve bæredygtigt i dit moderskab. Vi har som mødre det vigtigste job i verden, nemlig at opfostre den kommende generation. Derfor er det vigtigt at du som mor, tager dig godt af dig selv, så du kan tage dig godt af dit barn.
Lær at lytte til dig selv og dit hjerte, så du kan lytte til dit barn
Mærk dig selv og dit hjerte slå, så du kan mærke dit barns hjerte slå
Find dit indre kompas, så du kan vise dit barn vejen
Lær at leve dit liv autentisk, bevidst og tilfredsstillende – så dit barn kan gøre det samme