Det er moderskabets paradoks, at vores biokemi koder os til at tage os af andre, men vi kan ikke tage os af andre, før vi har taget os af os selv!

I samtalen får vi kendskab til vores kropssprogs oprindelse, betydning og brug. Pernille introducerer os til det limbiske system, og bare rolig det bliver ikke tørt og kedeligt! Hvorfor er det så vigtigt at vide noget om netop det limbiske system i forhold til vores relationer og børneopdragelse?  Og hvordan kan det være, at vi er blevet så dårlige til at kode kropssprog for ikke at tale om at bruge vores kropssprog? 

Pernille giver praktiske eksempler på, hvordan vi kommer ned i kroppen og skaber kontakten til os selv, når vi er kommet for langt væk og op i hovedet. Vi kan heale vores barndomstraumer og skabe en mere nærende relation til vores børn og partnere – og det er mere ligetil end man skulle tro. Dét og meget mere bliver vi klogere på i denne spændende podcast. 

Hvem er Pernille Slot

Pernille Slot, kropssprogsekspert, arbejder til daglig med undervisning og formidling af kropssprogets betydning i mange forskellige verdener. Pernille har specialiseret sig i at læse følelserne via FACS (Facial Action Coding System) ved Dr. Ekman, og hun er uddannet i NLP Training, som er forstå hvordan menneskers hjerne reagerer på sprog og adfærd ved Dr. Richard Bandler. Desuden har Pernille, fra barnsben, været god til at læse folks kropssprog og hun har lige siden været nysgerrig på, hvad kroppen fortæller os.

Lyt til episoden nedenfor eller via din foretrukne APP