When a baby is born, so is a mother

 

Af Dorte Eilsø

”As she nourishes herself, she nourishes her children.”
– Julia Jones

At blive mor ændrer os, indefra og ud. Helt bogstaveligt! Ofte tænker vi som gravide på os selv plus en baby. Hvad vi ikke forstår er, at vi også må medregne et nyt selv i den ligning. En nyfødt baby OG en nyfødt mor.

Dette univers er et fristed for din fødsel som mor. For når en baby fødes, fødes også en mor. Det er din invitation til at genopfinde dig selv. For du bliver aldrig den samme igen, når du lander på Planet Motherhood. Uanset om du er gravid for første gang, eller dine babyer er blevet alt for store alt for hurtigt, så er dette univers en kærlig invitation til dig om at tage del i en blid, indre revolution i dit hjerte og i dit hjem.

Ved at starte med dig selv, og gøre en forskel på individuelt niveau i dit eget liv, skaber du det liv du drømmer om, og på den måde inviterer du andre mødre til at gøre det samme. Sådan skaber vi sammen et nyt map/design for moderskabet. Og vi finder hjem til os selv. Det er en proces, for det ligger i ubevidsthedens natur at den vil flyde fra generation til generation indtil nogen gør noget ved den. Og jeg vil ikke lyve for dig; fødslen af en mor kan være langt mere intens end den fødsel, der bragte dit barn til verden. At finde hjem til sig selv som mor er en proces, der kræver bevidsthed, nærvær og omsorg.

Dette univers er for mødre, der gerne vil opdrage glade, sunde børn og dermed skabe en bedre fremtid for sig selv og sin familie i generationer frem.

 

En nyfødt mor afspejler tilstanden af dyb transformation, uanset hvor længe siden din baby blev født, eller hvor mange babyer du har. Hvis du ved hvad jeg taler om, når du læser om denne transformation – ja så er du en nyfødt mor. At være en nyfødt mor varer så længe du har brug for, for at blive selvsikker og stærk.

Der er ingen større transformation end den vi træder ind i med moderskabet. Lige så smertefuld den er, lige så powerfuld er den. Det er lidt ligesom at skifte ham. Dine grænser udvides, strækkes og brister nogle gange. Transformation er i denne sammenhæng en form for genfødsel, som også involverer tab. Måden du forstår og kender verden på, er ikke længere den samme. Dit gamle selv er afløst af en ny udgave af dig selv. Måske føler du ligefrem at du ikke eksisterer?

Sara Walker beskriver det at blive mor sådan her:
”…like discovering the existence of a strange new room in the house where you already live.”

Planet Motherhoods private Facebook gruppe er åben: Det er et trygt sted for nyfødte mødre, uanset om du har små babyer, eller dine babyer er voksne. Bliv medlem hér