Vi forældre har én ting til fælles: Lederskabet

– med Ulrika Faerch

 

Vi sætter jo ikke børn i verden for at de skal passes overalt. Vi sætter børn i verden, fordi vi gerne vil væe sammen med dem.

Min første gæst i studiet deler sine egne refleksioner på moderskabet som det har været, og er, for hende med både op- og nedture. Vi snakker bl.a. om hvad det bæredygtige familieliv er, hvordan man siger ’Nej’ og vælger sig selv til og hvordan vi kan bruge tid som et mirakelmiddel for at skabe sunde relationer. Ulrika deler også sine egne erfaringer fra sin coach gerning, og vi får hendes refleksioner på, hvad familier tumler med i dag. For det er en ny tid at være forælder i, vi gør det alle forskelligt men én ting har vi til fælles; lederskabet. Hvilken type lederskab skal vi vælge? Hvordan påvirkes vores børn af vores lederskab? Og hvilken slags lederskab synes vi, at vores børn skal følge? Dét og meget andet, giver Ulrika sit bud på med masser af humor, varme og indlevelse.

 

Ulrika Faerch er tidligere ejer af SWIMMIX, forfatter til tre bøger om babysvømning med relationen i fokus, foredragsholder samt performance- og relationscoach.